Bygge/Anlæg

Lærere: Rune Søvik og Kasper Larsen

 

Intro

Bygge/anlæg er et værksted, hvor der primært arbejdes med udgangspunkt i træ, men hvor også mureropgaver, maleopgaver og andre bygningsrelaterede opgaver udføres. Der arbejdes med håndværktøj, el-værktøj samt nogle stationære maskiner. Vi laver ting til skolen, f.eks. hestefold, træterrasser, redskabsskur, vikingehus, snittebænke osv. Vi reparerer også stole, senge, borde og andet, som er gået i stykker. Og så laver eleverne en masse ting til sig selv, f.eks. langbuer, knive, stole, borde, reoler, drejede skåle, fade og lysestager.

Formål

  • At eleverne udvikler evne til medbestemmelse, således at de får mulighed for at opnå forståelse for vigtigheden af at tage ansvar for egen selvvirksomhed. Og elevernes opnåede lyst til selvbestemmelse følges på vej af en realistisk selvopfattelse.
  • At eleverne får mulighed for at omgås materialer og værktøjer på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde.

Mål

  • At eleverne på værkstedet møder en række overordnede faglige områder, der indfører eleverne i spørgsmålet om håndværkets betydning for det enkelte menneske, for samfundet og for naturen.
  • At eleverne lærer om naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt etiske og sundhedsmæssige sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
  • At eleverne bliver medinddraget i processerne på værkstedet.
  • At eleverne stifter bekendtskab med mesterlærermetoden som undervisningsform, samt at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med samarbejdets svære kunst.
  • At skolefagene bliver integreret i værkstedsundervisningen, således at materialerne og især træ bliver brugt som middel til at nå målet, nemlig at give eleverne mulighed for at forbedre deres standpunkt i fagene.

 

Faglige områder


Design og produkt
, hvor vi arbejder ud fra processen ide – planlægning – udførelse – evaluering.

Eleverne får mulighed for at sætte eget præg på tingene, og de bliver inddraget i den demokratiske proces. De lærer, at produktfremstilling ikke er en lineær proces, men at man ofte skal ad flere omveje for at nå frem til resultatet.

Eleverne opnår en erfaring gennem processen. Ex.: Når eleverne får til opgave at fremstille et bud på efterskolens nye bordskåner med køkkenpersonalet som dommere, så skal eleverne både tænke på den praktiske del og den æstetiske del – kan den holde til brug, når den udsættes for varme og vand? Er den hygiejnisk? Og ser den godt ud?

Materiale- og værkstedskendskab, hvorunder der også bliver undervist i sikkerhed omkring brug af maskiner og værktøj.

Eleverne udvikler forståelse for, at det ikke er ligegyldigt, hvilke materialer og værktøjer man anvender til en given opgave. Det har betydning for holdbarhed, styrke, tid og udseende, at man kommer frem til løsninger, der er brugbare. Ex.: Når eleverne skal fremstille et skur til opbevaring af ting, som ikke må gå til, skal de vælge materialer, som kan tåle vind og vejr, og de skal sørge for at isolere skuret, ligesom brugen af det korrekte værktøj, afkorter processen betydeligt.

Kulturteknikker, hvor vi både arbejder med produktion som reproduktion, og hvor der bliver undervist i brug af både nyt og gammelt værktøj.

Eleverne får indblik i historiske håndværk, og hvordan samfundsstrukturen og produktionsapparatet ændrer sig over tid. Ex.: Når eleverne skal lave en bålhytte, er der mulighed for at forsøge sig med både nye og gamle teknikker, når man enten tapper træet sammen eller benytter sig af beslag, søm og skruer.

Skabende processer, hvor eleverne blandt andet arbejder med æstetiske udtryksformer, hvor de får mulighed for at lade indtryk blive til udtryk.

Eleverne får mulighed for at opdage vigtigheden af at benytte sig af flere sanser, når man fremstiller et produkt, og at produktet let kan skifte karakter undervejs, i takt med at man opnår mere viden og kunnen. Ex.: Når eleverne skal fremstille en stol, og det er tilladt at benytte alle typer af materialer. Og eleverne bliver præsenteret for mange typer af stole, både via billeder, medbragte stole, ekskursioner til historisk museum og udstillinger af designmøbler.

Evaluering

Photo Story, som er et computerprogram, hvor man kan indsætte billeder, tekst, tale og musik, benyttes af eleverne som evalueringsmetode gennem de projekter, de er en del af, for at tydeliggøre om de opstillede mål er nået. Den daglige proces: ide-planlægning-udførelse-evaluering (som ikke skal betragtes som en lineær proces) benyttes til delevaluering.

Eksempler på undervisningsforløb

Til tider kommer eleverne med forslag til undervisningsforløb, og andre gange er det lærerne, som kommer med ideerne. Følgende undervisningsbeskrivelse er med udgangspunkt i, at læreren har planlagt, at eleverne skal fremstille en stol.

Først skal eleverne inspireres og motiveres i forhold til emnet, så det går fra at være lærerens projekt til at eleverne tager ejerskab for projektet.

Inspirationsfase:

Vi starter med at vise eleverne et diasshow med ca. 100 meget forskellige stole, og helt sikkert stole, som de aldrig har set før. Dernæst tager vi på ekskursion til dels historisk museum, for at se hvordan stole har set ud gennem årene, og ikke mindst hvordan de evt. har ændret sig over tid. Bl.a. på en udstilling af Poul Kjærholm, som er en kendt dansk møbeldesigner, hvor der vises både de færdige resultater, men også skitser og ideer til stole, der aldrig blev produceret. Til sidst tager vi ud på en møbelfabrik, hvor vi bliver vist rundt til de forskellige delprocesser i fremstillingen af stole – fra de rå materialer kommer ind på fabrikken til de færdige stole forlader fabrikken.

Da vi ikke er interesseret i, at eleverne laver en kopi af en allerede fremstillet stol, så vil vi i idefasen binde eleverne op på, at de skal finde noget på følgende ture, som skal indgå i den færdige stol.

Idéfase:

Ture ud af huset, som går til stranden i Lønstrup, hvor det er muligt at finde strandingsgods. Tur til AVV affaldsplads, hvor vi har en aftale om at måtte kigge i containere. Tur i Tolne Skov, hvor det er muligt at finde udgåede træer eller lave en aftale med skovfogeden om at måtte fælde noget.

Eleverne bliver i denne fase også sat til at lave en skitse af en stol, de umiddelbart forestiller sig, at de vil lave. Ud fra skitserne sætter lærerne eleverne sammen i grupper, så de kan samarbejde om at fremstille en stol. Det er også her eleverne skal i gang med Photo Story, så de ved afslutning af projektet kan fremvise et Photo Story forløb, som strækker sig fra de første ideer til det færdige produkt.

Når nu eleverne er sat sammen i grupper, og de har en eller flere ideer til, hvordan stolen skal se ud, skal de vælge materialer samt finde ud af, hvordan det skal sættes sammen.

Arbejdsfasen (herunder ligger planlægning og udførelse):

Når eleverne har besluttet sig for, hvilke materialer, de vil bruge, samt hvordan konstruktionen af stolen skal være, vejleder læreren i, hvordan der kommer styrke nok ind i de forskellige konstruktioner, så stolen rent faktisk også kan holde til, at man sidder på den. Samtidig viser læreren forskellige metoder til at sætte ting sammen, f.eks. tapper, dyvler, beslag, søm, skruer, lim osv.

I denne fase er det vigtigt, at eleverne benytter sig af lærerens og hinandens viden og kunnen. Det er her mesterlærermetoden kommer ind i billedet – dem der kan noget, viser det til dem, der skal lære det.

Ud over den løbende evaluering, skal der være en slutevaluering, hvor læreren kan følge op på, om målene blev nået, og hvor eleven kan få konstruktiv kritik af deres indsats.

Evalueringsfase:

Eleverne skal fremvise deres Photo Story forløb for hinanden, og de andre elever kan spørge ind til projektet og komme med gode råd. Læreren kommer selvfølgelig også med sin vurdering. Derudover skal eleverne udstille deres stole, og vi vil lade nogle andre værkstedslærere være dommere i forhold til at bedømme det bedste design, som udløser en lille præmie.