Gården
Lærere: Jeanette Holtegaard, Gunnar Nørgaard, Inge Nørgaard, Henrik Andersen.
Intro
Efterskolens gård, Sdr. Storgård, ligger ca. 3 km fra skolen. Vi driver 25 tønder land med græs til dyrene og lidt forskellige markafgrøder. Vi har kalve, grise, får med lam, høns og 14 islandske heste.
Til gården hører en maskinpark med to traktorer, en minilæsser og de nødvendige redskaber. Arbejdet på gården har pasning af dyrene som omdrejningspunkt, og den teoretiske undervisning tager udgangspunkt i de daglige gøremål. Almindelige skolefag som dansk, matematik og naturfag integreres i undervisningen, så der kommer et samspil mellem disse skolefag og den øvrige undervisning.
Hvis man har traktorkørekort, har man mulighed for at køre traktor på gården. Det er desuden muligt at tage traktorkørekort, mens man er elev på Tolne Efterskole.
Eleverne vil på værkstedet stifte bekendtskab med både ridning og landbrug.
Formål
At eleverne:
- Udvikler forståelse for landbrugets betydning for og forhold til mennesket, samfundet og naturen
- Lærer at omgås planter, dyr og miljø på en etisk forsvarlig måde
- Lærer at forstå den historiske og kulturelle sammenhæng mellem fortid og nutid
- Lærer at forholde sig til/indgå i den offentlige debat om natur og landbrug
Mål
At eleven i faget møder en række overordnede faglige områder, der indfører eleven i spørgsmålet om landbrugets betydning for det enkelte menneske, for samfundet og naturen. At eleven lærer om naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt etiske sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
Faglige områder
Dyrehold:
1: Reproduktion
a: Hvad sker der inde i en ko (drægtighed)?
b: Hvordan påvirker mennesket køerne gennem selektiv avl, hvilke egenskaber prøver man at forbedre (gamle husdyrracer/dyrene i dag)?
c: Er der nogen etiske aspekter forbundet med vores påvirkninger, f.eks. ift. gensplejsning?
2: Fodring
a: Hvad sker der inde i en ko (fordøjelsen)?
b: Foderplan, hvad skal der være i foderet og hvor kommer det fra?
c: Hvad har ændret sig fra før i tiden og hvorfor (f.eks. majs og soya)?
3: Anvendelse
a: Hvad bruger vi vores husdyr til (mælk, kød osv.)?
b: Besøg i besætninger (svine eller malkebesætning) og på slagteri/mejeri.
c: Etiske overvejelser i forhold til, hvordan vi producerer vores fødevarer, både hos landmanden (dyrevelfærd) og på slagteri el. mejeri (hvad er det vi spiser? f.eks. økologi kontra konventionel mad)
4: Miljø
a: Hvordan påvirker dyreholdet miljøet (medicin, næringsstoffer osv.)
b: Hvilken betydning har landbrugsmetoderne for landskabet (historisk og nutidigt)
5: Jordbrug
1: Årets gang i marken
a: Såning (teknik, afgrødevalg, gødskning, makromiljø, mikromiljø, fotosyntese)
b: Høst (teknik)
c: Jordbehandling (teknik, pløje, harve, tromle)
d: Hvad bruger man de forskellige afgrøder til?
6: Maskiner
a: Kørsel: sikkerhed, færdselsregler
b: Vedligehold: vask, olieskift, smøring
c: Anvendelse: fodring, udmugning, markarbejde
d: Miljø: hvad gør vi med den gamle motorolie, er der emissionskrav til en traktor osv.
7: Bygninger
a. Vedligeholdelse (forskellige håndværk, f.eks. murer- /tømrer-/malerfagene berøres ved de forskellige opgaver
b. Arkitektur: hvorfor ser vores stald (fra 1950) anderledes ud end en stald bygget i dag? Er der nye materialer, eller er der nye krav (i produktionen eller i lovgivningen)
Evaluering
Vi arbejder med løbende mundtlig evaluering (lærer-elev, elev-elev, elev-lærer). Eleverne fremlægger lært/læst stof for hinanden og lærerne (f.eks. en biblioteksbog, efter interesse eller en arbejdsproces (fodring).
Eksempler på undervisningsforløb
Fodring af køerne (foderhold)
Mål:
At eleverne opnår den praktiske viden, der skal til for at kunne fodre køerne på egen hånd, herunder at udvikle blik for og en ansvarsfølelse for dyrenes trivsel
At kunne samarbejde (herunder at kunne oplære sin efterfølger i opgaven)
At kunne overskue hele processen, og at kunne adskille delopgaverne og udføre dem i en hensigtsmæssig rækkefølge
At få en forståelse for de forskellige fodermidlers vigtighed og sammensætning
Indhold:
Opgaven præsenteres/vises i praksis af lærerne. Opgaven overtages gradvist af eleverne, efterhånden som der opnås en sikkerhed i udførelsen.
Eleverne har efter nogen tid opnået en sikkerhed, der gør at opgaven løses selvstændigt. Ved afslutning af turnus er det eleverne, der oplærer det nye foderhold i opgaverne. Eleven undervises i fodremidlernes/foderplanens sammensætning, der regnes på foderenheder osv.
Evaluering:
Løbende mundtlig individuel evaluering. Har eleven lært de praktiske opgaver? Har eleven udviklet en ansvarsfølelse for dyrene? Er evnen til samarbejde blevet udviklet? Har eleven overblik over processerne?
Undervisningen i ridning
Vi rider dels på vores ridebane og benytter i stor udstrækning den flotte natur omkring Tolne til ture.
Undervisningen har pasning af hestene og ridning som omdrejningspunkt, og den teoretiske undervisning tager udgangspunkt i de daglige gøremål. Almindelige skolefag som dansk, matematik og naturfag integreres i undervisningen, så der kommer et samspil mellem disse skolefag og den øvrige undervisning.
Formål
At eleverne:
- Udvikler forståelse for hestens betydning for og i forhold til mennesket, samfundet og naturen.
- Lærer at omgås planter, dyr og miljø på en etisk forsvarlig måde.
- Lærer at forstå den historiske og kulturelle sammenhæng mellem fortid og nutid.
- Lærer at forholde sig til/indgå i den offentlige debat om natur og dyrevelfærd.
Mål
At eleven i faget møder en række overordnede faglige områder, der indfører eleven i spørgsmålet om hestens betydning for det enkelte menneske, for samfundet og naturen.
At eleven lærer om naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige samt etiske sammenhænge, problemstillinger og metoder med udgangspunkt i konkrete erfaringer og oplevelser.
At eleven udvikler en række alment menneskelige kompetencer såsom: Ansvar, kammerat- og fællesskab, sociale relationer, praktisk håndelag, motorisk udvikling, kropssprog, empati, tilknytning, viden og erfaring.
Faglige områder
Dyrehold
1: Reproduktion
A: Hvad sker der inde i hesten (drægtighed)
B: Hvordan påvirker mennesket heste gennem selektiv avl, og hvilke egenskaber prøver man at forbedre? (gamle hesteracer/hestene i dag).
C: Er der nogen etiske aspekter forbundet med vores påvirkninger f.eks. i forhold til gensplejsning?
2: Fodring.
A: Hvad sker der inde i en hest (fordøjelsen)
B: Foderplan – hvad skal der være i foderet og hvor kommer det fra?
C: Hvad har ændret sig fra før i tiden og hvorfor? (Hø, ensilage, kraftfoder, vitaminer og mineraler).
3: Anvendelse.
A: Hvad bruger vi vores heste til? (Ridning, kørsel, fritid, rideskoler osv.)
B: Historisk anvendelse, arbejdsdyr, kød osv.
C: Er der nogle etiske overvejelser i forhold til, hvordan vi behandler vores heste/husdyr…er det et brugsdyr eller et familiemedlem.
D: Loven om hestehold.
4: Internet.
A: Brugen af internet (Hjemmesider, Google m.m.)
B: Etik og faldgruber.
C: Facebook og andre sociale sider.
5: Den islandske hest.
A: Islands historie, geografi og tilknytning til DK.
B: Hestens udvikling på Island.
C: Den islandske hest i DK.
Undervisningsforløb:
Opsadling.
Mål:
At eleverne opnår den praktiske viden og rutine, der skal til for at kunne sadle en hest op.
At få en forståelse/empati for hestens psyke og sind.
Indhold:
Opgaven præsenteres/vises i praksis af lærerne. Opgaven overtages gradvist af eleverne, efterhånden som der opnås en sikkerhed i udførelsen. Eleverne har efter nogen tid opnået en sikkerhed, der gør at opgaven løses selvstændigt.
Evaluering
Løbende mundtlig individuel evaluering.
Har eleven lært de praktiske opgaver?
Har eleven udviklet en ansvarsfølelse for dyrene?
Er evnen til samarbejde blevet udviklet?