Om undervisningen
På Tolne Efterskole har vi sendt den almindelige skoleundervisning på værksted.
Det betyder, at vi ikke har almindelig klasseundervisning, som de fleste kender det fra en folkeskole.
I stedet har vi værksteder, hvor vi arbejder praktisk med alt muligt spændende lige fra ridning til kunst. Dansk, matematik og de andre skolefag er en naturlig del af den praktiske undervisning. På den måde kommer vi rundt om det hele og lærer, hvad skolefagene egentlig skal bruges til.
NB: Husk, at Tolne Efterskole er prøvefri. Der er altså ikke mulighed for at gå til folkeskolens afgangsprøver (FSA), ligesom der ikke afgives karakterer.
Specialundervisning
Alle elever med vidtgående behov for specialundervisning modtager individuelt tilrettelagt undervisning.
Tolne Efterskoles elever undervises på hold med 7-10 elever og 1-2 lærere.

